dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
René Christensen fra DF (t.v.) gik efter borgmesterposten til KV17 i Guldborgsund, men selv med et godt valgresultat til DF, ender siddende borgmester John Brædder (t.h.) fra Guldborgsundlisten med at blive genvalgt.
Finn Frandsen/Politiken/Ritzau Scanpix

De vilde valg:
Drømmen om borgmesterposten blev enden på det gode samarbejde i Guldborgsund

Dansk Folkeparti ville have en borgmesterpost til KV17 i Guldborgsund, men valget gik ikke, som partiet havde håbet.
4. FEB 2025 9.00

Guldborgsund havde længe haft et godt samarbejde på tværs af partierne i byrådet. Men ved kommunalvalget i 2017 blev det gode samarbejde vendt på hovedet.

Til KV17 ville Dansk Folkeparti have en borgmesterpost. Derfor blev Guldborgsund udpeget, fordi partiet i mange år havde stået stærkt i kommunen. 

René Christensen (M), der dengang var medlem af Dansk Folkeparti og viceborgmester i Guldborgsund, blev spidskandidat og gik efter borgmesterposten. Udover at sidde i byrådet havde han også siddet i Folketinget og været næstformand i Dansk Folkeparti. 

I forsøget på at sikre sig sejren, gjorde René Christensen brug af partiets landsdækkende samarbejde med Socialdemokratiet og satte alle sejl ind på at blive borgmester.

Men den siddende borgmester, John Brædder fra Guldborgsundlisten, fornemmede hurtigt i starten af valgåret 2017, at S og DF var begyndt at arbejde tættere sammen. Derfor fandt han på et slogan, der skulle forpurre samarbejdet mellem de to partier:

En stemme på Socialdemokratiet, er en stemme på Dansk Folkeparti.

- Jeg kunne godt fornemme, at der var ugler i mosen, fortæller John Brædder i podcasten De vilde valg.

Og det havde han ret i. 

John Brædder endte med ikke at være en del af sidste budgetforlig inden kommunalvalget i 2017, og det kalder han det suverænt værste, han har været ude for i sin politiske karriere. 

Det ellers gode samarbejde i byrådet blev vendt på hovedet.

Det gode samarbejde forsvandt

I sidste ende lykkedes det dog John Brædder at vende udviklingen, og han blev genvalgt som borgmester. Og René Christensen endte uden for konstitueringen på grund af det sidste budget inden valget.

- Jeg tror ikke, man får et længere liv af at være i oppositionen, for man bliver lidt ham den sure, griner Réne Christensen i podcasten De vilde valg.

Med konstitueringen så René Christensen ind i en foreløbig fremtid som oppositionspolitiker og som "ham den sure". Det betød, at René Christensen og hans parti forsøgte at sætte en kæp i hjulet på flere beslutninger i byrådet, indrømmer han. 

Det før ellers gode samarbejde i byrådet var væk. 

Lyt til hele historien om KV17 i Guldborgsund og find ud af, om den gode stemning blev genskabt i andet afsnit af De vilde valg.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK AIs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK AIs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK AI

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

https://www.dk-ai.dk/artikel/droemmen-om-borgmesterposten-blev-enden-paa-det-gode-samarbejde-i-guldborgsund

GDPR