dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Michael Theill fra Deloitte og Lene Hartig Danielsen fra DDH.
Aarhus Kommune

40 kommuner udvider chatbot-samarbejde: Se listen her

Tværkommunalt borgerservicesamarbejde sikrer millioner af danskere på tværs af landets kommuner forbedret hjælp med en AI-chatbot.
2. OKT 2024 13.00

I starten af 2025 kan 2,5 mio. danskere i mindst 40 af landets kommuner se frem til forbedret hjælp døgnet rundt. Det sker via det tværkommunale borgerservicesamarbejde DDH, den fælles chatbot Muni og yderligere AI-services. 

Samarbejdet om chatbotten i DDH-regi kan dateres tilbage til 2020, hvor 37 kommuner gik sammen om det udbud, der resulterede i chatbotten Muni. Og med over 450.000 borgersamtaler i rygsækken er chatbotten nu klar til at blive videreudviklet.

Gevinsten ved at gå sammen om udviklingen af borgervendt AI-service findes i den synergi, der kan udnyttes på tværs af kommunerne. 

"Vi har skabt et solidt fundament i arbejdet med borgervendte AI-servicekanaler med chatbotten Muni siden 2020, og vi tror på, at vi kan udnytte AI’s potentiale i serviceudvikling endnu mere i fællesskab," siger chef for Borgerservice i Aarhus Kommune og formand for DDH’s styregruppe, Lene Hartig Danielsen.

Ny aftale

Udrulningen af chatbotten Muni blev netop sikret, efter Deloitte og den norske tech-virksomhed boost.ai vandt Danmarks største kommunale udbud om borgervendte AI-services. Og den nye aftale med de to leverandører skal bl.a. være med til at sikre, at kommunerne kan følge med borgernes forventninger til det kommunale serviceniveau.

- At få mulighed for at løfte borgerservice med den nyeste teknologi i næsten halvdelen af landets kommuner er noget, vi imødeser med stor begejstring. Vi brænder for at gøre det lettere for borgerne at interagere med kommunerne, og den videre udvikling af Muni i DDH vil uden tvivl blive et ambitiøst lokomotiv for en mere inkluderende, effektiv og innovativ kommunal borgerservice. Vi er derfor både stolte og ydmyge over at være blevet valgt som DDH-kommunernes udviklingspartner og rådgiver de kommende år, lyder det fra Michael Theill, partner i Deloitte.

Chatbotten Muni forventes at få flere funktioner fra 2025, herunder bl.a. en stemme. Desuden bliver det muligt for den at integrere flere fagsystemer, så borgerne kan gennemføre deres ærinde med kommunen uden at skulle tilgå forskellige systemer. 

DDH
  • Etableret i 2012 som et tværkommunalt virtuelt callcenter – Den Digitale Hotline 
  • DDH tilbyder telefonisk betjening 60 timer om ugen og modtager årligt ca. 300.000 opkald 
  • Har haft chatbotten Muni i drift siden 2020  
  • I 2022 havde Muni flest samtaler med borgerne på et år – i alt 120.000 samtaler 
  • 40 kommuner er med i den nye chatbot-udrulning 
  • Se hvilke kommuner, der er med ui udrulningen her 

 

ap

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK AIs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK AIs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK AI

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

https://www.dk-ai.dk/artikel/40-kommuner-udvider-chatbot-samarbejde-se-listen-her

GDPR