Adskillige kommuner er allerede i gang med pilotprojekter, hvor kunstig intelligens' rækkevidder testes inden for ældrepleje, sundhed, beskæftigelsesindsatser og meget mere.
Men hvor mange hænder kan kunstig intelligens frigive over tid? Og er drømmen om en mere effektiv offentlig sektor blot luftkasteller, eller vil vi kunne høste de teknologiske goder inden for få år?
Dansk Arbejdsgiverforening tror på, at teknologien kan skabe store forandringer - og ikke mindst gøre det snart.
Helt konkret ser organisationen, at det er muligt at frigøre ressourcer i den offentlige sektor, der svarer til 6.000 årsværker årligt frem til 2040.
- Jeg synes, at det er realistisk, men det er ikke gjort med et fingerknips, siger Dansk Arbejdsgiverforenings cheføkonom Anders Borup Christensen til DK Nyt.
Ikke en nedskæringsdiskussion
Ifølge en rapport, som Dansk Arbejdsgiverforening har fået udarbejdet af Boston Consulting Group, vil man med kunstig intelligens kunne løfte produktiviteten i den offentlige sektor med 12 pct. Det svarer til 90.000 årsværker, som fra nu og til 2040 vil være 6.000 om året.
- Jeg synes tit, at debatten om produktivitetsgevinsten fra kunstig intelligens bliver til en nedskæringsdiskussion, og det er ikke det, vi siger. Vi siger, at vi skal frigøre ressourcerne svarende til 6.000 årsværker om året. Det kan bl.a. være til bedre kvalitet i den offentlige sektor, eller at vi laver det samme med færre ressourcer, siger han og tilføjer, at mange velfærdsområder er under pres, og det er derfor meget svært at lave reduktioner ellers.
- Man skal tværtimod bruge de her produktivitetsgevinster til at møde de ekstra brugere, der kommer, og de ekstra krav til en højere kvalitet på velfærdsområderne, siger han.
Anders Borup Christensen peger også på, at det især er på de administrative områder, at der kan effektiviseres. Antallet af ansatte i administrative roller i den offentlige sektor er nemlig steget "voldsomt" gennem de seneste ti år.
- Hver gang man har ansat ti medarbejdere i den offentlige sektor, har seks af dem været i administrative stillinger, og det har jeg svært ved at se har været formålet med de sidste ti års finanslov, hvor man især har haft fokus på at løfte den offentlige velfærd, siger han.
Mere vanskeligt end forventet
Om der på kort sigt kan frigøres en masse ressourcer i den offentlige sektor, er der andre, der tvivler mere på. Blandt dem er Jeppe Agger Nielsen, som er professor ved Aalborg Universitet.
Han ser Dansk Arbejdsgiverforenings udspil som over-optimistisk, og peger på, at udviklingen med at skabe værdi ud af investeringerne i kunstig intelligens formentlig kommer til at gå langsommere end forventet.
- Det har været langt svære at få implementeret mange af de såkaldte AI signaturprojekter, end man egentlig havde håbet, og det går langsommere end forventet, så de store besparelser er det ikke blevet til endnu. Det er en indikation på, at det her er vanskeligere og forbundet med flere udfordringer før det kan give den værdi, man havde forestillet sig, siger han til DK Nyt.
Blandt de mange udfordringer fremhæver han bl.a., at medarbejderne ikke har de nødvendige kompetencer til at være klar til at bruge teknologierne. Derudover er der uklarhed omkring lovgivningen, og hvordan den skal tolkes.
- Flere af de signaturprojekter, man har sat gang i har efterfølgende vist sig, at de ikke levede op til lovgivningens krav, siger han.
Samtidig påpeger han også, at det er et område, hvor der er en stor lyst til at eksperimentere, og derfor har mange kommuner sat små initiativer i gang, og her opstår den store udfordring. Det er svært at skalere projekterne op i en større størrelsesorden.
Anders Borup Christensen er enig i, at udfordringerne er mange, og det derfor også kræver mere end et fingerknips at nå i mål med de visioner, vi har med kunstig intelligens. Han medgiver også, at medarbejdernes manglenede AI-kompetencer og lovgivning er nogle af de springende punkter.
- Det er derfor, vi synes at regeringens initiativ med denne her digitale taskforce, som skal være en bølgebryder for at bruge denne her teknologi ude i den offentlige sektor, er enormt velkommen. For vi har brug for noget politisk lederskab, der sætter sig for at få denne her teknologi ud at leve i kommunerne, i regionerne og i staten. Det er en super kompleks opgave, siger han.
Kan give anledning til flere hænder
I Dansk Arbejdsgiverforenings rapport er der dog en ting, som der ikke er taget højde for - hvad nu hvis kunstig intelligens i den offentlige sektor skaber et behov for flere hænder?
Det kan nemlig ske, forklarer Jeppe Agger Nielsen.
Ser man på fx på nogle af de statslige styrelser, og hvordan de kan bruge kunstig intelligens i den gode sags tjeneste til bl.a. at kontrollere at der ikke bliver snydt med offentlige midler.
- Det interessant er, at hvis machine learning algoritmerne virker rigtig godt, vil de formentlig opdage mere snyd, end mennesker kan for færre ressourcer. Men når der opdages mere snyd, skal der formentlig mere personale til at belyse sagerne grunding. Jo, bedre algoritmerne bliver er derfor ikke nødvendigvis lig med, at man får behov for færre menneskehænder, men at man faktisk i den gode sags tjeneste kan få behov for flere hænder til at kigge de konkrete cases igennem, forklarer han.
Han påpeger derfor, at vi endnu ikke helt kender til omfanget af de reelle ændringer, kunstig intelligens kan føre med sig.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK AIs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK AIs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK AI
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.
