
For at forstå AI’s konsekvenser i sundhedssektoren vil Dataetisk Råd over de kommende måneder indsamle erfaringer fra sundhedsaktører, der arbejder med AI og indsamle og formidle dataetiske overvejelser.
Ambitionen er at skabe en stærkere, fælles forståelse af ansvarlig brug af AI i sundheds- og velfærdsteknologier.
- Vi skal ikke blot lade udviklingen ske – vi skal aktivt tage stilling til, hvordan AI bedst kan integreres i sundhedsvæsenet. Det kræver en stærk dataetisk forankring, så vi sikrer at de nye løsninger understøtter sundhedsvæsenets kerneværdier, siger Johan Busse, formand for Dataetisk Råd.
Store forandringer
Initiativet er opstået som følge af den hastige forandring, som sundhedsvæsenet allerede nu gennemgår med kunstig intelligens.
Flere hospitaler og klinikker benytter AI i fx pilotprojekter eller som en integreret del af deres praksis. Og teknologien har i flere sammenhænge potentiale til at forbedre diagnosticering og behandling, optimere arbejdsgange og frigøre tid til patienterne.
Men brugen af den rejser også en række afgørende spørgsmål om b.la. ansvar, gennemsigtighed og tillid. Ved at sætte dataetik i centrum vil rådet sikre, at AI bliver et redskab, der understøtter sundhedspersonale og patienter på en ansvarlige og tillidsvækkende måde.
- Dataetik er ikke en begrænsning, men en forudsætning for ansvarlig teknologiudvikling og derfor også et helt essentielt led i beslutningsprocesserne. Der er mange vigtige spørgsmål i denne proces, som bør være belyst fra flere vinkler. Derfor glæder det mig meget, at vi oplever stor interesse for vores aktiviteter fra en bred vifte af aktører på området, siger Johan Busse.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK AIs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK AIs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK AI
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.