dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Den AI-baserede chatbot skal give borgerne bedre service og samtidig spare tid for administrationen. Illustration: Hvidovre Kommune

Hvidovre afprøver AI-chatbot på sin hjemmeside

Kunstig intelligens skal give borgerne svar på spørgsmål om pas, børnepasning og affaldstømning på alle tider af døgnet.
16. SEP 2024 10.37

HVIDOVRE: En ny, AI-baseret chatbot på Hvidovre Kommunes hjemmeside skal fremover give borgerne svar på generelle spørgsmål om kommunens service hele døgnet.

Chatbotten ligger som en funktion nederst til højre på hjemmesiden, og hvis man klikker på den, popper der et felt op, hvor man kan skrive sit spørgsmål. Derefter går den kunstige intelligens på jagt efter svaret på hvidovre.dk, og borgerne kan føre en længere dialog med chatbotten.

- Det er oplagt for os som kommune at tage kunstig intelligens i brug for at kunne forbedre vores borgerservice og udvide åbningstiden. Jeg kan godt forestille mig, at jeg selv kommer til at bruge chatbotten, siger borgmester Anders Wolf Andresen (SF).

Sparer tid

Projektet med en forbedret søgefunktion og chatbot baseret på kunstig intelligens på kommunens hjemmeside forventes ifølge kommunen at resultere i færre telefonopkald og henvendelser til kommunen, fordi flere borgere vil kunne finde svar på deres generelle spørgsmål ved hjælp af chatbotten.

- Vi ser et stort potentiale i at kunne afprøve nye digitale løsninger med kunstig intelligens i kommunen, siger centerchef for Digitalisering, Kommunikation og Erhverv Hanne Rasmussen.

- Den nye chatbot vil spare tid for både borgere og for medarbejdere, der på den måde kan bruge tid på andre opgaver, tilføjer hun.

Chatbotten vil med tiden blive bedre til også at svare på andre sprog fx engelsk.

ak

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK AIs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK AIs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK AI

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

https://www.dk-ai.dk/artikel/hvidovre-afproever-ai-chatbot-paa-sin-hjemmeside

GDPR