dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
De mest anvendte AI-løsninger, Copilot og ChatGPT, kommer ikke til at frigøre arbejdskraft i det offentlige, lyder forventningen.
Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Copilot og ChatGPT:
Kommunernes foretrukne AI-værktøjer frigør ikke arbejdskraft

80 af landets 98 kommuner bruger enten Copilot eller ChatGPT, men det er ikke forventningen, at de to foretrukne AI-løsninger kommer til at frigøre reel arbejdskraft.
12. MAR 2025 7.04

Hverken regeringen, KL eller kommunerne regner med, at det bliver de mest anvendte AI-løsninger, Copilot og ChatGPT, der kommer til at frigøre arbejdskraft i det offentlige. Det skriver Version2. Dog er oplevelsen blandt kommunale it-chefer, at det kan spare minutter i en travl hverdag. Men skal AI spare kommunerne for reel arbejdskraft og frigøre 10.000 årsværk i den offentlige administration, som det i årevis har været regeringens ambition, kræver det fokus på AI på områder, hvor man endnu ikke har testet det, mener kontorchef for Digitalisering og Teknologi hos KL Pia Færch. 

- I for eksempel hjemmeplejen, hvor vi har brug for mange ansatte, men også kommer til at mangle personale i de kommende år, der kan man arbejde med løsninger til tidlig opsporing af udfordringer hos borgerne, så man måske kan undgå, at de bliver så plejekrævende, siger hun til mediet. 

Men kommunerne har kun en begrænset adgang til AI-systemer som disse, da GDPR-lovgivningen og den tilhørende jura er en stor udfordring. Derfor afventer man i skrivende stund, at regeringens AI-taskforce løser de GDPR-benspænd, som sætter en stopper for effektiviseringen i kommunerne. 

Effektivisere og optimere 

Selvom de mest gængse AI-løsninger ikke forventes at frigive reel arbejdskraft, er de stadig med til at effektivisere ude i kommunerne, lyder det fra Pia Færch i Version2, der forklarer, at KL bakker op om brugen af redskaber som Copilot og ChatGPT. 

- Det tror vi også er med til at effektivisere. Det er nogle redskaber, der lige skal finde gode anvendelser i kommunerne. Hos den enkelte kan man formentlig optimere en del, og man kan nok også kvalitetsforbedre en del. Vi har ikke set de store businesscases på dem (Copilot og ChatGPT, red.) endnu, men vi kan se, at de også er med til at få afmystificeret og skabt noget nysgerrighed på, hvad AI kan, og hvordan man kan bruge det, siger hun til mediet. 

En rundspørge foretaget af Version2 viser, at enten ChatGPT eller Microsoft Copilot er blevet en del af hverdagen i 80 ud af landets 98 kommuner. 

ap

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK AIs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK AIs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK AI

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

https://www.dk-ai.dk/artikel/kommunernes-foretrukne-ai-vaerktoejer-frigoer-ikke-arbejdskraft

GDPR