dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Chat GPT / DK Nyt

100 kontor-robotter hjælper Hvidovre Kommune

Digitale assistenter frigiver tid til mere borgerkontakt i Hvidovre Kommune.
28. OKT 2024 11.20

HVIDOVRE: 100 robotter - bedre kendt som kommunens digitale assistenter - gør, at medarbejderen bl.a. kan bruge mere tid i kontakt med borgeren i stedet for at sidde ved skærmen. 

Det bemærker man fx hos kommunens jobcenter, hvor betalingen af lægeregninger for sygemeldte borgere er blevet digitaliseret. Det samme gør sig gældende, når Visitaionen i Center for Sundhed og Ældre modtog ansøgninger om hjælpemidler. Eller når tilflyttere med ikke-dansk baggrund skulle have tilbud om danskundervisning. 

Men sådan er det ikke mere. 

Og det skyldes især udviklingen af nu 100 kontor-robotter, der er arbejdsgange, der er kodet, så computeren nu selv kan løse opgaverne. 

Hos jobcenteret i kommunen har man selv deltaget i udviklingen af to robotter i samspil med kommunens egne specialister. Og effekten af dem kan mærkes i hverdagen. 

- Det godt for både borgerne og for os sagsbehandlere. Vi er her jo, fordi vi ønsker at arbejde med mennesker, siger sagsbehandler i jobcenteret Mirja Kampp.

- En stor del af de borgere, vi er i kontakt med, har måske ikke andre, de rigtigt kan tale med, og for mig giver det både mening og arbejdsglæde, når jeg har tid til at kunne få talt ordentlig med dem om deres ønsker og drømme.

Digitale rutine-opgaver

Kommunaldirektør Jakob Thune fortæller, at kontor-robotterne hjælper med digitale rutine-opgaver på alle områder, og at kommunen hele tiden er på udkig efter administrative arbejdsgange, som kan automatiseres:

– I nogle tilfælde kommer der en økonomisk gevinst med robotterne, men i langt de fleste tilfælde er det frigivelse af arbejdstid ved computeren, som er målet med udviklingen af robotten, forklarer han og supplerer:

- Det betyder både noget for den tid, vi har til direkte kontakt med borgerne og for medarbejdernes oplevelse af, at de har et godt og meningsfuldt arbejde.

ap

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK AIs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK AIs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK AI

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

https://www.dk-ai.dk/artikel/100-kontor-robotter-hjaelper-hvidovre-kommune

GDPR