
Da statsminister Mette Frederiksen (S) tonede frem på storskærmen til KL’s Kommunalpolitiske Topmøde i marts, havde hun et tydeligt budskab med sig: Vi skal bruge kunstig intelligens til at ”lave nogle projekter, der reelt redefinerer den måde, vi arbejder på. Så vi på én gang tager nogle enorme hop ind i fremtidens velfærd.”
Ambitionen er, at et AI-symposium skal finde frem til tre storskalaprojekter for kunstig intelligens, som kan rulles ud i det danske velfærdssamfund.
Og det bakker KL fuldt op om, lyder det fra formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg, Steen Christiansen:
- Særligt i en tid med mangel på arbejdskraft skal vi bruge kunstig intelligens til at gentænke velfærden – og her er det alfa og omega, at kommunerne bliver hørt, og at der bliver taget ved lære af deres erfaringer.
Første skridt er, at KL inviterer landets kommunaldirektører til to formiddagsarrangementer for at drøfte og komme med input til kommende AI-projekter.
Arrangementerne afholdes i hhv. Aarhus den 1. maj samt i København den 5. maj.
Loven skal realitetstjekkes
Skal de tre storskala-projekter lykkes, er det dog en forudsætning, at både de juridiske og økonomiske forudsætninger skal være på plads, mener Steen Christiansen.
- Det er vigtigt, at lovgivningen bliver realitetstjekket, så kommunerne for alvor kan udbrede kunstig intelligens – og det bør storskalaprojekterne være en løftestang til, siger han og fortsætter:
- For uden en politisk vilje til at skabe de juridiske rammer og investere i det, kan vi ikke stable storskalaprojekter på benene.
Slutteligt pointerer Steen Christiansen dog, at kommunerne allerede er godt i gang med at bruge kunstig intelligens – og at de landet over allerede har tilmeldt 147 projekter til KL’s AI-landkort.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK AIs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK AIs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK AI
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.