podcast:
Kommunerne redder klimaet #4: Roskilde elsker elcykler
Transportområdet er et af de områder i den grønne omstilling, hvor man endnu mangler at få knækket koden til, hvordan man får mindsket udledningerne. En del af trafikken kan elektrificeres, men den bedste løsning er, hvis borgerne kan droppe bilen til fordel for fx kollektiv transport eller cyklen.
- Hvis vi kan fjerne én bil fra vejene, påvirker det både CO2-udledningen i kommunen og generelt trængsel og slitage på vejene, fortæller Jakob Skovgaard Villien, trafik- og mobilitetsplanlægger i Roskilde Kommune i denne uges afsnit af podcasten “Kommunerne redder klimaet”.
Derfor har man i Roskilde i flere år udlånt elcykler til interesserede billister, der gerne vil forsøge at kvitte sig med bilen i hverdagen. Det er ikke kun godt for klimaet og trængslen på vejene, men også for borgernes sundhed, viser nye undersøgelser fra Roskilde:
- Ni ud af ti af deltagerne havde en gennemsnit forbedring i deres fitness-alder på 10-12 år. Det er et vanvittigt resultat, og det bekræfter, at elcyklingen er sund. Det har et kæmpe potentiale, fordi hovedårsagen til, at folk skriver sig op, ikke er sundhed, men vi kan altså fremvise en meget positiv sideeffekt.
Elcyklen er et effektiv virkemiddel for kommunerne til at omstille borgere, der ikke bor i traditionel cykelafstand fra deres job, fortæller Tue Damsø, projektleder for DK2020 og seniorkonsulent i Concito i podcasten.
- Der er både en større gruppe mennesker, der kan bruge cyklen som en væsentlig del af deres daglige transport, en større distance, du kan flytte dig på en elcykel, og der er flere af de ture, du tager hen over et arbejdsliv, som du kan tage på cyklen, siger han.
Det er dog ikke bare et udlånsprogram, som så mange andre. I Roskilde har Jakob Skovgaard Villien givet lidt ekstra af sig selv. Hvordan han har gjort det, kan du høre mere om i denne uges afsnit:
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK AIs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK AIs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK AI.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.