podcast:
Kommunerne redder klimaet #10: Grøn omstilling kræver borgernes inddragelse
I Ballerup står kommunens egen drift for godt to pct. af den samlede udledning i kommunen. Som en bykommune, er det ikke industri og produktion, der fylder så meget i klimaregnskabet.
Og mens det er lettere at sætte mål og indsatser i gang for fx transport eller fjernvarme, så kan det være sværere, når det handler om borgernes adfærd. Men det er nødvendigt at involvere borgerne, da de i Ballerup Kommune står for godt en fjerdedel af den samlede udledning i kommunen.
- Fordi så stor en del af udledningen kommer fra borgerne, er vi nødt til at tage ud og spørge dem om, hvordan vi kan samarbejde, hjælpe hinanden og skabe en fælles ramme om det, vi skal nå sammen, fortæller Anette Nielsen Kollits, klimakoordinator i kommunen, i det seneste afsnit af ‘Kommunerne redder klimaet
Derfor tager Anette Nielsen Kollits gerne hjem til borgerne og giver dem den samme faglige viden, som borgmesteren og byrådet står med.
- Når jeg kommer ud på denne måde, skabes der en meget tillidsfuld stemning. Alle kommer ud af deres små kroge, hvilket gør, at vi får spændvidde på vores tiltag. Borgerne er glade for, at man tager dem alvorligt, og at de får samme viden og kan stille de samme spørgsmål, som borgmesteren kan.
Tue Damsø, projektleder for DK2020 og seniorkonsulent hos Concito, glæder sig over, at Ballerup har taget fat i en af de svære store opgaver, men som ligger godt hos kommunerne:
- Det er ubetinget lettere for kommunerne at komme i øjenhøjde med borgerne. Kommunerne er tættere på og oftere i kontakt med borgerne omkring cykelstier, biblioteker, skoler eller plejehjem. Det er altså en rolle, som kommunerne allerede nu er vant til at tage på sig, siger Tue Damsø.
Han understreger, at det kan være svært at få vedholdende tal og målinger for, hvordan det går for borgernes udledninger. Ikke desto mindre kan man stadig godt arbejde med borgernes CO2-regnskab, mener han.
- Det er ret tydeligt, hvor de store udledninger er. Det kan godt være, at det er svært at sætte kvantitative mål, men det betyder ikke, at man ikke kan arbejde med det.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK AIs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK AIs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK AI.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.